BarutREN fortsætter med det gode formål før profit.

  Brev til forældrene ude hos Aarhus Academy for global education AAGE   Kære forældre. Jeg vil gerne fortælle jer en historie om hvorfor vi mener, at det er vigtigt at arbejde for at skabe en ”Better World”.

 

Mit navn er Ihsan Barut og jeg har stiftet rengøringsfirmaet BarutRen, der står for rengøringen på skolen. Da jeg startede BarutRen var det med formålet om at skabe en bedre verden og et bedre samfund. Måske kender du historien om manden der altid hjalp sine naboer, så de kunne få glæde af hans goder? Manglede de mad, gav han dem noget at spise. Manglede de tag over hovedet, gav han dem husly og manglede de en hjælpende hånd, så stod han der for at hjælpe dem. Da han blev gammel og syg bad han sine naboer om at videreføre de gode gerninger. Siden han var så værdsat af sine naboer endte hans ideologi om en bedre verden med at gå i arv i flere generationer.   Siden er vi også blevet inspireret af denne tankegang – at man ved at hjælpe hinanden kan skabe en kædereaktion af positive handlinger. Det er blevet til vores ideologi om “Better World” og det er derfor, vi arbejder non-profit på skolen. Det er vigtigt for os, at vi bevarer rene og sunde skoler i fremtiden. Vi kan blandt andet glæde jer med, at vi har været ude og investere i en gulvvaskemaskine til en værdi af 35.000 kr. så vores børn kan færdes på rene gulve hver dag.   I er mere end velkomne til at kontakte os hvis I har forslag til forbedringer eller synes, at rengøringen er mangelfuld. Det vigtige for os er at jeres børn er sunde og raske og derfor står formål over profit for os. Jeg tillader mig at vedlægge klistermærker med vores slogan ”Keep smiling”.

 

De bedste hilsner

Ihsan Barut

Team BarutREN

P.S. Hvis du har brug for rengøringstips eller hjælp, kan du med fordel følge vores facebookside eller skrive til os. God fornøjelse med de gode og sunde rengøringstips til hjemmet.