BarutRen – mit hjertebarn

Mit navn er Ihsan Barut, og BarutRen har været mit hjertebarn, siden jeg besluttede mig for at starte virksomheden i 2005. Jeg begyndte alene, kun med kost og spand og en meget klar vision om, hvilken virksomhed jeg ville skabe.

 

Det skulle være en virksomhed bygget på respekt for både kunder og de ansatte. Jeg havde været ansat i flere store rengøringsvirksomheder og undrede mig over, at der ikke var nogen, der interesserede sig for, hvordan jeg gjorde mit arbejde. Der er ingen prestige forbundet med at gøre rent, og det er en fejl, synes jeg. Rengøring fortjener respekt.

 

Skør – eller passioneret

Hvis der ikke er rent på din arbejdsplads, påvirker det din motivation og din sundhed, så det er vigtigt, at der er nogen, der går op i rengøringen. Det gør jeg. Endda så meget, at jeg nogle gange får at vide, at jeg må være skør, når jeg for eksempel snakker om, hvor fantastisk det er at pudse en stålhåndvask, indtil man kan spejle sig i den. Eller når jeg fortæller, at jeg simpelthen bliver glad af at gøre rent.

 

Mangfoldighed

Hos BarutRen ønsker vi at være med til at gøre en forskel for den verden vi alle er en del af. Derfor arrangerede vi et anderledes netværksmøde i samarbejde med Bakken Bears, hvor mangfoldighed på arbejdspladserne var det centrale emne. Mødet blev afviklet d. 18 februar 2013 for virksomheder i netværksgruppen hos Bakken Bears samt BarutRens kunder. Mødet var arrangeret i samarbejde med Integrationsnet, som bidrog med oplæg omkring hvordan mangfoldighed på arbejdspladsen kan bidrage til at skabe værdi.

IntegrationsNet har det formål at integrere flygtninge og indvandrere bedst muligt i det danske samfund og samtidig bidrage til en bedre trivsel. Denne process ville vi gerne åbne op for, og diskutere hvordan vi som virksomheder kan bidrage til denne process.

Vi ønsker at være med til at gøre en indsats for, at virksomheder tænker over den nuværende personalesammensætning. Samtidig er det vigtigt for os, at være med til at sætte fokus på at dét der oftest kan være den største barriere for muligheden for, at ansætte nydanskere og derved skabe en mere mangfoldig arbejdsplads, er fordomme og bekymringer.

For BarutRen er det vigtigt at fokusere på relevante samfundsemner, og netop af denne grund valgte vi at tage næste skridt, og i stedet tale om, hvordan vi sammen kan bidrage til at tage ansvar for, at opnå en bedre verden. Det var vigtigt for BarutRen at kunne afholde et arrangement hvor virksomheder mødtes på andre måder end i forretningsøjemed.

I dette tilfælde var fokus på, hvordan vi sammen kan opfordre hinanden til at tage ansvar og samtidig bidrage med masser af ideer, viden og værdi til vores virksomheder.

Vi har hos BarutRen en oprigtig passion for de ting vi arbejder med, og  uanset om det udspringer i rengøring eller integration og mangfoldighed på arbejdspladsen, så arbejder vi for at frembringe livskvalitet og glæde. Derfor var dette et spændende og inspirerende møde, med mange inputs og tankegange til hvordan vi kan bidrage til at skabe bedre forhold for alle.

Se billeder under nyheder.