Ren Besked

Make history with us! 🚰

By 11. februar 2019 No Comments

Vil du med på rejsen? 🚰

 

Vand er kilden til liv. Desværre er det langt fra alle, der kan tage rent drikkevand for givet. På verdensplan er 2 milliarder mennesker hver dag påvirket af manglen på rent drikkevand. Det betyder, at der bliver sat en stopper for liv og udvikling, og det har vi sat os for at gøre noget ved. Rent vand blevet en hjertesag for os, og i WeCare360 arbejder vi dagligt på at hjælpe mennesker i nød og udbrede adgangen til rent drikkevand for så mange som muligt.

Lige om lidt tager vi til Tanzania for at indvie den første brønd, som WeCare360 har etableret. Den vil give ca. 2000 mennesker i landsbyen Kigoma i Tanzania adgang til rent vand de næste 20 år, og det varmer vores hjerter. Men én brønd er langt fra nok. På verdensplan er ca. 40% påvirket af vandmangel, og vores største motivation er at nedbringe den procentsats.

 

Her kan du læse om tre årsager til, hvorfor du som virksomhed eller privatperson skal støtte vores projekt:

 

Vand er livsnødvendigt

Vand er forudsætning for liv og udvikling. I BarutREN bruger vi vand til at udføre stort set alle rengøringsopgaver. Vi vil veksle vores rengøringsvand til rent drikkevand og dermed ændre livet for tusindvis af mennesker. Det vil vi gøre ved at donere dele af vores overskud i BarutREN til WeCare360, som løbende søsætter vandprojekter i nødlidende områder verden over. Alle fortjener en fair chance i livet, og det kan du være med til at give ved at sørge for, at rent vand bliver en menneskeret over hele verden.

SMV virksomheder eller privatpersoner kan gøre en stor forskel

Når det handler om at støtte et godt formål, kan man nemt falde i ’hvilken forskel gør min donation overhovet’-fælden. Men fortvivl ej. Alle donationer gør en stor forskel, og vi skal huske, at sammen, når vi løfter i flok, er vi stærkest. Hvis du som virksomhed ønsker at støtte vores vandprojekter, vil du med 5.000 kr. kunne give 340 mennesker adgang til rent drikkevand. Hvis du som privatperson ønsker at støtte vores projekt vil du med 100 kr. kunne give 6 mennesker adgang til rent vand. Med andre ord, alle donationer gør en forskel og er med til at redde menneskeliv.

 

Tag med på rejsen og gør en forskel

Rom blev ikke bygget på én dag, og det samme gælder vores mission om nedbringe den procentssats af folk, der hver dag er påvirket af manglen på rent vand. Ved at støtte WeCare360 er du med til at gøre en forskel for tusindvis af mennesker, og du kan, modsat mange andre hjælpeorganisationer, være sikker på, at 100% af din donation går til nye vandprojekter (0% går til administrationsomkostninger). Så tag med på rejsen og vær med til dag for dag, måned for måned, år for år, at gøre en forskel og ændre livet for mennesker verden over som hver dag kæmper for livet.

 

Du kan læse meget mere om WeCare360 på vores nye hjemmeside, hvor du også kan læse om, hvordan du som virksomhed eller privatperson kan støtte vores mission om at udbrede rent drikkevand og sikre liv og udvikling:
Tusind tak ❤ CEO, Ihsan Barut

Pletfrie hilsner fra

Team BarutRen

Få et gratis miljøtjek