Under dette års Verdens Billeder i Århus var BarutRen hovedsponsor for fonden WeCare360, der som non-profit fond arbejder for at udbrede adgangen til rent drikkevand.
BarutRen og WeCare360 afholdte Water Walk, hvor pladsen foran Magasin blev omdannet til en ikonisk gul catwalk, hvor mange århusianere og turister tog turen ned af catwalken eller købte noget vand for at støtte det gode formål.
20kr. kan redde menneskeliv
Vi fik samlet intet mindre end 30.000 kr. sammen, og med de penge kan vi etablere mindst én ny brønd og give op mod 2000 mennesker adgang til rent drikkevand de næste 20 år. Det er da fantastisk! Og det vidner om, at 20 kr. her og der i sidste ende kan redde masser af menneskeliv. Sammen kan vi nemlig med en relativt lille indsats gøre en stor forskel.