Fra kost og spand til landsdækkende service
Barut Facility Service blev grundlagt i 2005 af Ihsan Barut, en mand med stor vision og arbejdsomhed. Virksomheden startede i det små – bogstaveligt talt. Med kost og spand tog Ihsan de første skridt mod at skabe en virksomhed, der i dag er en ekspert i professionel erhvervsrengøring og Facility løsninger.
En spæd start i Aarhus
Fra den spæde start i Aarhus har Barut Facility Service gennemgået en imponerende udvikling. I dag beskæftiger virksomheden ca. 100 dedikerede medarbejdere, der hver dag leverer professionelle løsninger inden for erhvervsrengøring, Facility service, privatrengøring, alge- og fliserens samt en bred vifte af andre rengøringsopgaver.
Med en stærk base i Aarhus tilbyder Barut Facility Service landsdækkende løsninger, der altid er præget af vores kerneværdier: energi, mod og begejstring. Vores rejse er en fortælling om vækst, kvalitet og dedikation til altid at levere det bedste for vores kunder.
Fra kost og spand til landsdækkende service – Barut Facility Service arbejder hver dag for at leve op til vores slogan: Be better. Always.
